Cookies

cookie icon

Denne side bruger cookies, der kræver samtykke.

Gå til indhold

Customer Success Manager

Vil du hjælpe med at kortlægge, planlægge og implementere softwareprojekter i bygge-, anlægs- og produktionsbranchen og omstille deres forretning til en mere moderne drift, så læs med her.

Som Customer Succes Manager skal du være i stand til at afkode og afdække kundens største udfordringer ift. driften af deres virksomhed.

Mobilplan er den software på markedet, som bedst automatiserer og digitaliserer de tunge manuelle arbejdsgange der er i bygge-, anlægs- og produktionsbranchen. Der findes mange konkurrerende standardløsninger på markedet, som kun næsten passer til virksomhedernes ønsker og behov.

Det gør Mobilplan op med ved at være en modulært opbygget software, hvor alle kunderne har mulighed for at konfigurere systemet som de ønsker og samtidig få lavet unikke tilpasninger, som gør at systemet passer lige akkurat til deres forretning.

Kunderne står klar til at springe på, og derfor har vi brug for en Customer Succes Manager, der på baggrund af kundens udfordringer kan:

  • Præsentere dem for hvad Mobilplan kan ift. deres udfordringer og behov

  • Sikre at kunden får den løsning de ønsker

  • Interviewe kunden om deres komplette behov for digitalisering

  • Udarbejde eksekveringsplaner i on-boarding forløbet

  • Lede og sikre en god opstart

  • Løbende være i dialog med sin kundeportefølje

  • Hjælpe i den daglige support

“Som Customer Success Managers hos Mobilplan brænder vi for at hjælpe vores kunder med at få mest muligt ud af vores platform. Vi elsker at se, hvordan vores løsninger gør en reel forskel for håndværkere og entreprenører i deres hverdag.

Hvis du også brænder for at skabe værdi for kunder og vil være med til at forme fremtidens digitale løsninger til byggebranchen, så er jobbet som CSM hos Mobilplan noget for dig. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet!”

-Freja, Shujan og Sophie

Dine arbejdsopgaver og succeskriterier

Som Customer Succes Manager skal du være i stand til at afkode og afdække kundens største udfordringer ift. driften af deres virksomhed.

Du skal turde at udfordre dem på status quo og synliggøre for dem, hvad en modernisering af deres forretning vil betyde for dem.

Du skal skabe tryghed, tillid og troværdighed, men samtidig turde at udfordre deres perspektiv, da du er eksperten. Dette gør du i samarbejde med vores toptrænede og professionelle salgsteam i Mobilplan, som hjælper dig med at få salget helt i mål. Vi arbejder altid sammen og støtter hinanden hele vejen.

Dine arbejdsopgaver vil bestå af

  • Deltage i kundemøder med sælgerne, online el. fysisk i hele DK

  • Gennemgå og præsentere kunden for Mobilplans mange muligheder.

  • Forstå og videreformidle evt. særlige tilpasninger.

  • Udarbejde eksekveringsplaner, tilbud og kommunikere med udviklerne om særlige tilpasninger.

  • Sikre at projektet kører på skinner fra underskrevet kontrakt til succesfuld implementering og oplæring

  • Konfigurere og opsætte den enkelte løsning med integrationer til ERP, løn og andre relevante systemer.

  • Implementere, oplære og træne kunderne i deres nye softwareløsning. Online og på fysiske workshops.

  • Være i dialog med din kundeportefølje på op til 100 kunder løbende for at afsøge uindfriet potentiale og hjælpe dem videre.

Vi tilbyder

  • Et fast arbejde, tryghed og sikkerhed i din ansættelse og oplæring indenfor de kernekompetencer du skal besidde.

  • En markedssvarende løn, som giver dig et godt udgangspunkt økonomisk.

  • Tydelige og realistiske målsætninger og støtte til at opnå dine mål, så du altid ved hvor du står og hvor godt det går.

  • En dejlig arbejdsplads med dygtige og dedikerede mennesker, som interesserer sig for dig og din karriere og for at du får succes med os andre.

  • En tydelig karriereplan.

Hvilken profil søger vi?

Mobilplan er en seriøs og ambitiøs virksomhed, som er helt nede på jorden på samme tid. Med begge ben placeret solidt i den kronjyske muld med kontor i Randers er vi på en vækstrejse.

Vi går dog aldrig på kompromis med vores og din sundhed, dit helbred, nattesøvn, latter og ærlighed.

Vi er en arbejdsplads som sætter mennesker før profit. Overskud i forretningen er et produkt af, at vi som arbejder i Mobilplan, har det sjovt sammen hver dag og glæder os til at mødes med vores kollegaer og tale med vores kunder.

Vi arbejder løbende med at opkvalificere dig og dine evner inden for IT, projektledelse og kundedialoger. Vores mål er at støtte dig i din professionelle udvikling og karriere.

Du passer bedst ind hvis du har følgende erfaring og kompetencer:

  • Kendskab til gængse ERP-systemer og generelle projektstyringsbegreber

  • Forståelse for eller interesse i lønsystemer, overenskomster og regler for arbejdstid.

  • Erfaring med at styre kundemøder og projektforløb med nye og eksisterende kunder.

  • Menneskelige egenskaber: ærlig, tålmodig, nysgerrig og modig.

  • Har kørekort og adgang til bil

  • Du er mere til det tekniske end til salgsarbejde, men elsker at vinde og gøre kunder glade.

  • Du er mere struktureret og introvert end flamboyant og udadvendt.

  • Du er glad for mennesker, men behøver ikke altid at skulle sige mest.

Ansøgning

Praktiske informationer

  • Løn: Fast grundløn

  • Tiltrædelse: April/Maj 2025

  • Arbejdssted: Niels Brocks Gade 12, 8900 Randers C

  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt – vi indkalder til samtaler løbende

  • Ansøgningsproces: Send en motiveret ansøgning og CV på mail til tla@mobilplan.nu

Har du spørgsmål til stillingen?

Torben Lajer, CEO.

Torben Lajer, CEO og udvikler