Er du en teknisk dygtig og værdibaseret sælger, der elsker at opsøge og vinde nye kunder over?
Hos Mobilplan laver vi rocker fed software, som både vi og rigtig mange kunder godt kan lide. Vi elsker glade kunder og de elsker os. Når vi kommer i dialog med virksomheder i vores ICP (Ideelle Målgruppe) lukker vi salget 1 ud af 2 gange. Det gør vi, fordi vi har positive dialoger med kunderne, og fordi produktet vi sælger i næsten alle tilfælde kan løse kundens pain points.
Vi står med et enormt kommercielt potentiale og med de rigtige mennesker på holdet, kan vi sammen vinde endnu flere markedsandele og blive en dominerende faktor.
Hvis du er typen der elsker at tage førstepladsen, elsker nye salg og elsker at være en del af vinderholdet, så er vi måske et match.
Vi leder netop nu efter to Sales Executives.
Hos Mobilplan sætter vi en ære i at vores medarbejdere har en markedssvarende og individuelt tilpasset løn & vilkår, som et godt fundament for fælles succes.
Et virkelig fedt produkt og en dejlig arbejdsplads!
Din hverdag hos Mobilplan er rar, som den gode sko du kan gå og nå langt i. En sko man glæder sig til at tage på – hver dag!
Du kommer til at arbejde i en professionel organisation med både unge talenter og erfarne ledere. Du er god til at tale med folk og få dem til at åbne op over for dig. Du kan godt lide at lytte og som en anden detektiv finder du via LinkedIn, mail og telefon potentielle kunder, hvor du her lytter og spørger til deres frustrationer. Vi leverer gode lister du kan arbejde med via de forskellige kanaler, og du kan godt lide at tage kontakt, åbne dialogen og plante et frø af nysgerrighed hos kunden.
Er du en vindertype?
Du bliver en del af vores digitale, moderne og nyetablerede salgsteam, som udover dig vil komme til at bestå af 3 ambitiøse og målrettede kollegaer. Vejen til toppen, ansvar og indflydelse kan derfor være kort i en vækstvirksomhed som Mobilplan.
Dine salgsmøder vil du selv have ansvar for at skulle etablere, men vi hjælper naturligvis hinanden. Vores partnere og marketing leverer ugentligt nye leads, som skal bearbejdes og igennem salgsprocessen. Men den hurtigste vej til succes for dig bliver at skabe nye relationer.
Du får, som tidligere beskrevet, selvstændigt ansvar for at drive hele salgsprocessen fra lead til underskrevet kontrakt, herunder:
Hvilken profil søger vi?
Du er kundens mand eller kvinde. Du er god til at lytte og hjælpe kunden til at indse de omkostninger, det har for dem at blive i nuværende løsning. Du er god til at få åbnet døren og giver ikke op så let. Du udviser oprigtig interesse og evner at identificere nøglepersoner i beslutningsprocessen i store og små virksomheder. Som person er du udadvendt, proaktiv og formår at inspirere og skabe værdifulde relationer blandt kollegaer og kunder. Du lever og ånder for at få kunden over på din side, koste hvad det vil, hvorefter du afleverer den til dit implementeringsteam.
Derudover forventer vi at:
Hvad kan vi tilbyde?
Du bliver en del af en spændende virksomhed i vækst, hvor der er kort fra tanke til handling. En af vores vigtigste værdier er, at alle skal elske at komme på arbejde. Vi har derfor investeret i et behageligt arbejdsmiljø, som understøtter professionalisme og dedikationen for vores produkt og salget som håndværk.
Der er plads til at slappe af, fokusere og samarbejde på hovedkontoret i Randers eller via satellitkontoret i Aarhus, hvis det ønskes.
Derudover får du:
Om Mobilplan
Mobilplan er en national softwarevirksomhed, og er på vej til at blive en af Danmarks førende leverandører af timessagsstyring til produktions- og byggeindustrien i segmentet 50-500 ansatte.
Vores grundlæggende firmafilosofi er troværdighed og kvalitet i detaljen, og vi sætter en ære i at overholde enhver aftale til punkt og prikke, så vi kan beholde vores kunder i mange år. Vi etablerer stærke kunderelationer, da Mobilplan tror på, at gode kunderelationer skaber en mere rentabel forretning og bedre arbejdsplads.
Vi har et produkt, som efterspørges i markedet og vi har rejst en større millioninvestering til at indfri potentialet. Vi har derfor brug for dig, som ønsker at vokse med os og inspireres af ovenstående, så vi sammen kan få stor succes.
På hovedkontoret i Randers sidder i dag 6 mand, som i 2022 bliver til 12. Der er yderligere 4 medarbejdere på vores kontor i Aarhus, som arbejder med marketing, rekruttering, strategi og ledelse. Vi arbejder som et team og mødes både online og fysisk.
Teamet i Aarhus vigtigste funktion er at støtte dig i din salgsrolle og sikre, at du får succes, har varme leads at arbejde med, udvikler dig professionelt og sikrer, at du indfrier dine mål og ambitioner.
Mød Torben vores CEO i videoen herunder – lige efter han er kommet ud af et kundemøde.
Ansøgning
Praktiske informationer
- Løn: Fast grundløn + Provision uden loft + Pension
- Tiltrædelse: Hurtigst muligt
- Arbejdssted: Niels Brocks Gade 12, 8900 Randers C
- Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt – vi indkalder til samtaler løbende
- Ansøgningsproces: Udfyld formular og indsend blot dit CV.
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt den ansvarlige for Salg, Peter Haahr på mail eller telefon.